Stratum Resilience – robusthed begynder med risikobevidsthed

Stratum gør kompleks lovgivning håndgribelig – og gør jeres virksomhed modstandsdygtig.

I flere år har Stratum hjulpet arrangører, kommuner og virksomheder med at gennemføre store events – sikkert og afviklingsmæssigt velforberedt. Den erfaring tager vi nu med ind i et nyt område: Rådgivning om CER-lovgivningen.

CER-lovgivningen

Er jeres virksomhed omfattet? Og hvad kræves der så?

CER-lovgivningen stiller krav til virksomheder, der leverer samfundskritiske tjenester inden for sektorer som energi, vand, it, transport, sundhed, fødevareforsyning og meget mere.

Omfattede sektorer

CER gælder for virksomheder i 11 sektorer

Kravene omfatter blandt andet:

  1. Risikovurderinger af egne kritiske tjenester og afhængigheder

  2. Sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse og beskyttelse

  3. Beredskabs- og kriseplaner, der reelt fungerer i praksis

  4. Underretning af myndigheder ved alvorlige hændelser og sikkerhedskrænkelser

  5. Dokumentation og kontrol – også efter hændelser

Fra paragraffer til virkelig sikkerhed

Mange virksomheder oplever lovgivningen som uoverskuelig. Den behøver ikke være. Med vores baggrund i praktisk sikkerhedsarbejde hjælper vi jer med at flytte fokus fra paragraffer til virkelige sikkerhed – på en måde, der både opfylder loven og styrker jeres forretning.

Vores ydelser

Fra kortlægning til beredskab – vi er med hele vejen

  1. Trin 1

    Kortlægning og screening

    Vi hjælper jer med at vurdere, om jeres virksomhed er omfattet af CER-lovgivningen – og hvilke tjenester og afhængigheder der er relevante.

  2. Trin 2

    Risikoanalyse

    Det er her, Stratum virkelig kan gøre en forskel. Risikovurderingen udarbejdes i samarbejde med jer – I kender jeres daglige drift, vi kender risikobilledet. Med vores erfaring fra afvikling af store events – fra design/crowd management over trafik til krisestyring og evakuering og kommunikation – hjælper vi jer med at lave en risikoanalyse af jeres kritiske tjenester, der både er fagligt solid og praksisnær.

  3. Trin 3

    Sikkerhedsplaner og beredskab

    Vi omsætter vurderingerne til konkrete sikkerhedsforanstaltninger og beredskabsplaner, som jeres organisation faktisk kan bruge – ikke bare planer i en skuffe.

  4. Trin 4

    Myndighedskommunikation

    Vores erfaring med samarbejde med beredskabet og politiet gør os til en naturlig sparringspartner, når jeres planer skal drøftes og koordineres med myndighederne.

  5. Trin 5

    Kurser og træning

    Vi giver jeres medarbejdere redskaber og tryghed til at håndtere alvorlige hændelser – trænet, ikke bare fortalt.

Hvorfor vælge os?

Vi har mødt risici i virkeligheden

  1. Praktisk erfaring

    Stratum har arbejdet med sikkerhed og risikovurdering, hvor konsekvenserne af fejl var reelle – ikke teoretiske.

  2. Myndighedsindsigt

    Vi ved, hvordan beredskab og politi tænker, fordi vi har arbejdet tæt sammen med dem.

  3. Fra event til erhverv

    De metoder, der sikrer 50.000 gæster ved en stor begivenhed, kan også sikre jeres kritiske tjenester.

  4. Ærlig rådgivning

    Vi siger tingene, som de er – og finder de løsninger, der passer til jeres virksomhed, ikke til en skabelon.